KS læser – et bogligt netværk #2

Vær med i Kommunikation og Sprogs nye netværk, der samles om læsninger af skøn- og faglitteratur. Første gang taler vi ud fra Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmarks Pseudoarbejde (2018).

Det kan være svært at forene en travl hverdag med tid til at dykke ned i en god bog og udvide ens personlige og faglige horisont, medmindre du bestemmer dig for, at nu skal det være.

Og nu skal det være! – mener vi. Derfor har vi iværksat ”KS læser – et bogligt netværk,” som er for dig, der ønsker et netværk til sparring og diskussioner på et menneskeligt og fagligt plan med afsæt i læsninger af såvel skøn- som faglitteratur.

Denne gang taler vi ud fra Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmarks Pseudoarbejde (2018).

Inden netværksmødet er det derfor vigtigt, at du har læst bogen. Du sørger selv for at få adgang til bogen gennem fx biblioteket, en streamingtjeneste eller erhvervelse.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke afholdes oplæg om bogen, men at arrangementet/netværksmødet er bygget på samtale.

Der er mulighed for diskussion af indkomne input. Så har du forslag til perspektivmateriale, fx en anden bog, en artikel, et debatindlæg, en podcast etc., send da en beskrivelse af materiale med evt. link til tovholder Amalie Nørtoft Frydensbjerg på e-mail ksregionsjaelland@gmail.com senest den 14. juni 2021.

Målet er ikke at nå til en fyldestgørende analyse med alverdens akademiske termer. Nej, målet er at samles om litteratur og sætte ord på en mere umiddelbar læsning – hvor ingen læsninger er forkerte, og alles oplevelser har ret.

Undervejs serverer vi drikkevarer og en sandwich. Hvis du bliver forhindret i at deltage, så giv os venligst besked – og vær med til at undgå madspild!

Hold dig opdateret om, hvad der sker i din region i Facebookgruppen ”KS Region Sjælland”.

Arrangementet er arrangeret af frivillige kræfter i
Bestyrelsen for KS Region Sjælland
Adresse

Mødelokale 2
Hauser Plads 20, 3.
1127 København K

Arrangementsdato
Torsdag, 17. juni 2021 - 17:30 til 19:00
Billede
Tilmeldingsfrist
Mandag, 14. juni 2021 - 12:00
Vælg region
Tilmeld