2. del ADKAR - Kom på besøg hos KMD og hør hvordan ADKAR er blevet integreret i projekter med implementering af talegenkendelse

Projekter med en struktureret tilgang til forandringsledelse har 6 gange så stor sandsynlighed for at opnå sine projektmål. Netop den erfaring har projektchef Ulrik Kjærgaard Sørensen gjort sig igennem de sidste 4 år, og han vil denne aften dele sine erfaringer med at integrere ADKAR i sine IT-projekter hos KMD

Foredrag:
Med afsæt i gennemførsel af 30 implementeringsprojekter til talegenkendelse vil Ulrik dele de erkendelser, han har gjort sig undervejs - nemlig at forandringsledelse ikke blot er et værktøj til forandring, men også et effektivt værktøj til at styre projekterne i mål, lige fra pre-sales fasen til langt efter at projektet er lukket, og løsningen har været i drift adskillige måneder. ADKAR bringer en erfaren projektleder i stand til hurtigt at kunne vurdere en organisations modenhed til at adoptere nye forandringer, og dermed kunne risikostyre effektivt og tidligt i projektet, så der kan handles mere proaktivt med korrigerende handlinger. I foredraget gennemgås de værktøjer og aktiviteter der lægges vægt på i projekterne hos KMD i forhold til at sikre den rette fokus på forandringsledelse. 


Om Ulrik Kjærgaard Sørensen:
Ulrik har arbejdet med IT-projektledelse siden 1998 med IBM- og PMIcertificeringer. Han har fungeret som programleder på flere store IT projekter hos KMD. I starten af 2012 fik han mulighed for at starte et nyt forretningsområde op omkring talegenkendelse. Da implementeringen af talegenkendelse medfører store forandringer for såvel brugere som organisation, og dermed ledelsen, var han overbevist om, at de kommende projekter skulle suppleres med forandringsledelse ud over den klassiske projektstyring. I sin søgning på modeller inden for forandringsledelse kom han forbi ADKAR og Human Univerz. Ulrik blev certificeret i ADKAR modellen maj 2013, og har efterfølgende integreret forandringsledelse i projektmodellen til IT-projekter for implementering af talegenkendelse.

Bemærk at målgruppen for dette arrangement er medlemmer af Sprog og Kommunikations nye netværk for projekt- og forandringsledelse.

Adresse

KMD A/S 
Lautrupparken 40-42 
2750 Ballerup 

Indskrivning fra kl. 17:00 - foredraget starter kl. 17:30
Husk at komme til tiden

Arrangementsdato
Onsdag, 8. november 2017 - 17:00 til 20:30
Tilmeldingsfrist
Onsdag, 1. november 2017 - 15:00
Vælg region
Tilmeld