Aktivitetsgruppen Sydvestjylland har købt 10 billetter til - Elsk dine konflikter - Lars Mogensen

​Et underholdende og anderledes foredrag om kommunikation og konflikthåndtering Hvordan påvirker din adfærd og din kommunikation dine omgivelser? Og hvordan vender vi konflikter til noget konstruktivt? Og ja - kan du sågar komme til at elske dine konflikter?

Med humor, skarphed og nærvær sætter Lars Mogensen fokus på alt det, der rent kommunikativt i perioder kan fylde i din hverdag. Og du får nye input og en solid ballast, som du kan bruge, når det måske indimellem spidser til -  både professionelt og privat.

Med eksempler fra sit eget liv sætter Lars Mogensen fokus på helt almindelige udfordrende situationer, som vi alle nok før eller siden kommer til at stå i - uanset om du er leder, medarbejder, arbejder i servicebranchen, er selvstændig, høvding eller måske bare trænger til et kærligt, motiverende spark bagi :-)

Et spændende, lærerigt og underholdende foredrag om effektiv kommunikation og en øjenåbner om konflikthåndtering, kommunikation og samarbejdet med og relationen til dine omgivelser.

Om Lars Mogensen Lars Mogensen er en af landets mest eftertragtede og benyttede foredragsholdere og undervisere. Hans oplæg handler om konflikthåndtering, kommunikation, trivsel, ny energi og måden vi møder hinanden på. Lars´ foredrag er tankevækkende, og han ved, hvordan han flytter sit publikum fra A til B med humor, historier, eksempler og nærværende indlevelse.

Gennem de sidste tolv år har Lars Mogensen undervist personale på skoler, i institutioner, kommuner og i erhvervslivet. Derudover er han igangsætter af og underviser på uddannelsen Certificeret Konfliktcoach Level 1 og 2 og er certificeret inden for Imago, mentalisering, kommunikation og ledelse. Han er derudover uddannet anlægsgartner, friluftsinstruktør og skolelærer. Sideløbende har han haft en karriere på eliteniveau som karatekæmper indenfor Kyokushinkai, og arbejdet som dørmand, pædagog på lukkede institutioner, fitnesscoach og leder af stort fitnesscenter! Puha - det er noget af et CV!

Vi giver en kop kaffe / sodavand i pausen, så der bliver mulighed for at netværke.

Adresse

ECH Park, Stormgade 200, 6700 Esbjerg

Arrangementsdato
Torsdag, 13. september 2018 - 18:30 til 21:00
Pris for ikke-medlemmer.
300 kr.
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region