Branding og bæredygtige events: Besøg v/ AKKC

Bæredygtighed er et af de helt store emner i tiden og stadig flere virksomheder går med på bølgen – og det skaber masser af bæredygtige jobs.

En af de virksomheder, som er gået i spidsen for den bæredygtige omstilling er Aalborg Kongres & Kultur Center. I efteråret 2017 er AKKC som det første og eneste eventsted i Danmark blevet certificeret efter den internationale standard ISO 20121 for bæredygtige events.

 Valget om en certificering tager bl.a. udgangspunkt i forventningen om et stigende behov for at kunne dokumentere det arbejde, der igangsættes for at bidrage til den bæredygtige omstilling – altså at man som virksomhed gør det, man siger man gør.

ISO 20121 er samtidig en del af AKKC’s værktøjskasse for at arbejde bæredygtighed helt ind i organisationen og for at sikre en løbende forbedring af AKKC’s bæredygtighedsperformance.

I spidsen for dette bæredygtighedsarbejde står blandt andre Fie Glerup Gjørtz, som er Bæredygtighedskoordinator ved Aalborg Kongres og Kultur Center. Hun er uddannet cand.mag. i International Virksomhedskommunikation med fokus på bæredygtighed og vil denne aften fortælle om bæredygtighed, certificering og branding af AKKC.   

I starten af 2019 lancerede AKKC et nyt grønt logo, der for alvor understreger AKKC’s bæredygtighedsarbejde og sætter skub i brandingen af AKKC.

Vi glæder os til at se dig til et arrangement i bæredygtighedens tegn!  

KS Nordjylland byder på en bid mad ved arrangementet.

Med venlig hilsen

Cecilie, Charlotte, Marjorie, Christina, Louise og Pernille.
KS Nordjyllands frivillige bestyrelse

OBS afmelding!
Det er gratis for KS' medlemmer at deltage i arrangementet, medmindre andet er angivet. Men husk, at vi betaler for din plads. Hvis du mod forventning skulle blive forhindret i at deltage i et arrangement, som du har tilmeldt dig, skal du derfor afmelde dig før tilmeldingsfristens udløb på "Min side" på KS' hjemmeside, så vi har mulighed for at give din plads til et andet medlem. Alle afmeldinger efter tilmeldingsfristen skal ske både på KS Medlemsnet og pr. mail til ksnordjylland@gmail.com

Adresse

AKKC
Europaplads 2
9000 Aalborg

Arrangementsdato
Tirsdag, 14. maj 2019 - 17:30 til 20:30
Billede
Tilmeldingsfrist
Tirsdag, 7. maj 2019 - 20:00
Vælg region
Tilmeld