Brandinghjulet

Brug brandinghjulet til at skabe et stærkt brand, og lær hvordan du arbejder med brandinghjulet omkring jeres kerne. Jeres brandkerne og værdier er definerende for de unikke brandbudskaber, som skal differentiere virksomheden, organisationen og/eller produktet, du står bag. På dette gå-hjem-møde får du en introduktion til grundtanken i branding og i at anvende brandinghjulet som strategisk værktøj. Kurset henvender sig til dig, der er kommunikatør med strategisk know-how og viden om virksomhedens kommunikation og forretning; men som gerne vil være klogere på at arbejde med branding som mind-set og med brandinghjulet som værktøj i strategisk kommunikationsarbejde.

Programmet for gå-hjem-mødet veksler mellem oplæg og workshopøvelser. Du prøver at arbejde med de strategiske brandingværktøjer selv. Forvent inspiration, involvering og samarbejde med de øvrige deltagere i et fortroligt rum. Her kommer vi bl.a. omkring:

-          Brandhjulets forskellige dimensioner

-          Brandhierarkiet og organisationen

-          Kernefortællingen

-          Værdibaserede brandbudskaber

 

Et stærkt brand kræver en kontinuerlig indsats og udvikling af jeres kommunikation på alle niveauer, for at I vedbliver med at være relevante og skaber værdi i kunde- eller brugeroplevelsen. Gå-hjem-mødet løser det ikke; men kan være dit første skridt til at realisere et stærkere brand.

 

Om underviseren:

Marta Karolina Olsen er Senior Brand Manager hos Lederne og ekstern lektor på Københavns Universitet, NorS (Institut for Nordisk Studier & Sprogvidenskab).

Marta har 15 års erfaring som konsulent, brand strateg og digital rådgiver på primært bureausiden hos for eksempel Advice A/S og Kontrapunkt. Her har hun arbejdet som rådgiver for private virksomheder, offentlige organisationer og NGO'er som Dyrenes Beskyttelse, Pandora, Ørsted (hos Kontrapunkt), Danfoss, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, DGI, EASJ m.fl. Hun var i et par år også netværkschef hos Kforum og var i fire år ekstern lektor og underviser på CBS i strategiske og digitale kommunikationsfag.

Marta er cand. mag i Moderne Kultur & Kulturformidling og en erfaren underviser og oplægsholder.

Adresse

Hauser Plads 20, 3. sal

1127 København K 

Arrangementsdato
Mandag, 20. august 2018 - 15:30 til 17:00
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region
Sms reminded