Design din karriere og dit arbejdsliv - del 1

Deltag i KS´ workshop-forløb og bliv klogere på, hvordan du gør dine karrieredrømme til virkelighed.

Vi skal arbejde fremadrettet med dine ønsker til dit arbejdsliv og din karriere i bred forstand. Målet er, at du går hjem fra den sidste workshop med en prototype, der beskriver hvordan dit fremtidige arbejdsliv kan se ud. Det kan være, du drømmer om et karriereskifte, nyt jobindhold eller mere glæde i dit arbejdsliv. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvilke mål og drømme du vil arbejde med.

På den første workshop skal du udvikle prototypen. For at gøre det, skal vi undervejs arbejde med at definere dine ønsker, at researche og bringe en masse idéer i spil.

Herefter tester du prototypen derhjemme.

På sidste workshop får du mulighed for at justere din(e) prototype(r) og dele erfaringer fra testfasen med de øvrige deltagere.

Om metoden
Vi tager afsæt i Design Thinking-metoden, der bruges til innovation og udvikling. Og forløbet er inspireret af det for tiden mest søgte kursus for dimittender på Stanford University, med titlen ”Designing your life"

Praktisk info
Workshoppen er første del af to i et samlet workshopforløb. Når du tilmelder dig workshoppen her - bliver du automatisk tilmeldt begge dage.

Del 2: 11. april 2018 kl 16.30-18.30.

Undervisere: Konsulent Marianne Greve Jensen og konsulent Anne Møller fra KS.

Kurset er for alle medlemmer. Er du nyuddannet? Bliv medlem af Facebook-gruppen KS-nyuddannede på vej, hvor vi deler ud af gode råd vedrørende karriere, jobsøgning, løn og meget andet.

Adresse

Aaboulevarden 31, 2.

8000 Aarhus

Arrangementsdato
Tirsdag, 13. marts 2018 - 16:30 til 19:30
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region
Sms reminded