Dine potentialer - tegnet med en tusch!

Alle mennesker har skjulte potentialer. De potentialer kan måske gå hen og blive din største force, hvis du finder dem og sætter fokus på dem. Tag derfor med KS Midtjylland på kurset ”Tegn dit potentiale”, hvor vi sammen skal begive os ud i tankernes- og tuschen kraft.


I løbet af det tretimers kursus skal vi igennem tanke- og mindset øvelser med tuschen og papiret som vores vigtigste værktøj. Du lærer at mindmappe dine potentialer og dermed skabe overblik på de nuværende udfordringer og muligheder.

Målet er at du går fra kurset med din egen “illustrative opskrift” på, hvad bestemte ord og begreber betyder for dig. Måske ser du endda dine muligheder endnu tydeligere end før. Endvidere kan du via din egen streg, visualisere din historie på en anderledes og personlig måde.

For at få mest ud af kurset skal du bidrage med to faktorer:

  • dine tanker og
  • dit mod.

Tankerne – ja dem har du jo med dig hele tiden. Store tanker, små tanker, negative, fastlåste, lette – bare tag dem alle med.

Modet – her skal du turde at tage tuschen og følge øvelserne. Underviseren står med dig hele vejen og lover, at det ikke handler om at tegne perfekt!

På kurset er vi under Mia SIndings kyndige vejledning. Hun driver til daglig virksomheden SelectedByYou.

KS Midtjylland er vært med en sandwich undervejs i arrangementet, hvor der også vil være indlagtepauser.

Vi ser frem til at tegne med dig!
/KS Midtjyllands frivillige bestyrelse

Adresse

Åboulevarden 31, 2. sal 
(Kommunikation og Sprog, lokale: Floden)
8000 Aarhus C

Arrangementsdato
Mandag, 4. marts 2019 - 17:30 til 20:30
Tilmeldingsfrist
Fredag, 1. marts 2019 - 16:00
Vælg region
Tilmeld