Effektfuld kommunikation i teams

God kommunikation er nøglen til både effektivt samarbejde, individuelle præstationer og ikke mindst arbejdsglæde.

Har du oplevet at en person pludselig bliver vred eller såret over noget, du sagde, uden at det var din mening?

Har du oplevet at føle dig misforstået af en kollega? At I løbende oplever små gnidninger – uden at du kan forklare hvorfor?

Disse og mange andre situationer kunne være undgået, hvis I havde haft større indsigt i hinandens måder at kommunikere på.

Det handler om at skabe større bevidsthed om egne og andres præferencer, og om forskellige måder at se verden på. På den måde kommer du klarere igennem med dine budskaber og bliver bedre til at lytte bagom de ord, andre siger.

Udbytte

På Kommunikation i Teams får du:

-          indsigt i din måde at kommunikere på, og hvordan den påvirker din modtager

-          viden om de præferencer og forskelle, der præger din interaktion med andre

-          redskaber til at tilpasse din kommunikation til egne og andres præferencer

-          teknikker til at levere dine budskaber autentisk og overbevisende

Arrangementet gennemføres i samarbejde med Incento. Underviser er Stine Halmind.

Kontaktperson hos Region Fyn: Marianne Karlson (mobil 2980 7997)

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen

Region Fyn

P.S. Hvis du har tilmeldt dig arrangementet og bliver forhindret eller har fortrudt din tilmelding, så beder vi dig framelde på hjemmesiden, så vi kan tilbyde din plads til andre medlemmer, som måske står på venteliste.

 

Adresse

Kulturmaskinen, lokale Andersen

Farvergården 7

5000 Odense C

Arrangementsdato
Tirsdag, 24. oktober 2017 - 17:00 til 20:30
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Vælg region
Tilmeld