Frivilligdagen 2021

UDSKUDT til efteråret 2021 - nærmere information følger. For tredje gang inviteres alle frivillige i KS til Frivilligdagen. Denne gang afholdes dagen på Scandic Bygholm Park i Horsens.

Frivillige i KS yder en ubeskrivelig stor indsats til gavn for andre KS medlemmer – enten i en region, aktivitetsgruppe, et netværk, en studenterorganisation, et udvalg, som medlem af en klubbestyrelse, som tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller som medlem af Repræsentantskabet .

Denne dag er derfor til for dig, der er frivillig i KS, hvor du får mulighed for at skabe netværk på tværs af landet og de organisatoriske sammenhænge samt blive forkælet med masser af ny inspiration og lækker forplejning, i flotte omgivelser.

Dagen kommer til at bestå af et spændende oplæg, workshops, masser af networking, sjov og hygge. For dem, der har lyst, er der mulighed for at blive til en dejlig middag og overnatning.

 

Program

Der er fokus på frivilligheden i Danmark som aldrig før, men den er under forandring, og skal der fortsat engageres frivillige, skal der være fokus på, hvad der motiverer folk til at blive frivillige. Hør de nyeste tendenser i frivilligheden, og hvilke typer af frivilligt engagement vi møder og vær med til at sætte dit præg på, hvordan Kommunikation og Sprog fortsat involverer engagerede frivillige.  

Marie B. Holdt, chefkonsulent i Ingerfair, står for formiddagens oplæg. Marie har godt 20 års erfaring i samarbejdet med frivillige og har specialiseret sig i kommunikation inden for organisationsverdenen. Som konsulent afholder Marie kurser, workshops og foredrag om alle aspekter af samarbejdet med frivillige, deriblandt rekruttering og generationsskifte i frivilliggrupper, ledelse af frivillige og om at passe på sin indre ildsjæl.

Eftermiddagens program byder på tre forskellige workshop, hvoraf du på dagen vælger én af dem:   

Netværkets ABC

"Brug dit netværk!” hører vi ofte, men hvad betyder det egentlig, og hvad skal du bruge det til? På denne workshop lærer du, hvad netværk kan bruges til, og hvordan du kommer i gang med at sætte dit eget og andres netværk i spil. Derudover får du en tringuide til at starte og facilitere dit eget netværk, så du ved, hvem du skal henvende dig til, og hvordan du får succes med dit netværk. 

V. Marie Baad Holdt, Chefkonsulent i Ingerfair

Præsentationsteknik - bliv klar og skarp i din argumentation

På sociale medier, i oplæg eller foredrag skal du præsentere godt og struktureret med både gennemslagskraft og kropssprog. På denne workshop lærer du enkle og stærke teknikker til forberedelse og aflevering af dit overbevisende budskab, og du får mulighed for rigtig scenetræning foran publikum.

V. Signe Lund, Senior Communications Advisor

Kommuniker dig ud af konflikten

Vi kender alle til konflikter - i arbejdslivet eller privat. Men hvorfor opstår konflikter, hvad trigger os, og hvordan håndterer vi dem bedst muligt? Det vil vi blive klogere på i denne workshop. Vi arbejder med de eksempler fra jeres hverdag, I selv bringer frem.

V. Bitten Kjærgaard, Karrierekonsulent

 

Programoversigt

  • Formiddagskaffe + brød inden programstart (fra kl. 10)
  • Velkomst v. Per
  • Mød hinanden
  • Tendenser i frivilligheden v. Marie B. Holdt, Ingerfair
  • Walk and talk
  • Workshops, 1. del
  • Workshops, 2. del
  • Kommunikationspolitisk udvalg
  • Afslutning på dagsprogram
  • Treretters middag
  • Overnatning
  • Morgenmad søndag den 30. maj
  • Tjek ud
Adresse

Scandic Bygholm Park
Schüttesvej 6
8700 Horsens

Arrangementsdato
Lørdag, 29. maj 2021 - 10:30 til 17:30
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region