Fyraftensdebat: Hvad betyder den digitale disruption for fremtidens kommunikatører?

Teknologier som augmented reality, machine learning og artificial intelligence er på alles læber - men hvad betyder de nye digitale muligheder for kommunikatører? Og hvilke skal man kaste sig over for at blive uundværlig som kommunikatør i fremtiden?

Kommunikation og Sprog inviterer i samarbejde med Brain Gain Group til fyraftensdebat, hvor du kan blive klogere på de nye digitale tendenser og, hvilken rolle de kommer til at spille i fremtidens kommunikation.

I panelet vil du møde:

- Astrid Haug, der rådgiver virksomheder og organisationer i digital strategi, sociale medier og brug af ny teknologi.
- Linea Svendsen, der som social media manager hos Top Danmark har eksperimenteret med artificial intelligence ved at udvikle en af de første chatbots i Danmark.
- Simon Lajboschitz, der er direktør og medstifter af Khora VR, som udvikler virtual reality løsninger for virksomheder, organisationer og kommuner. 

Under debatten vil der være rig mulighed for at få svar på dine spørgsmål - og bagefter fortsætter diskussionen med networking og fyraftensøl i baren.


Adresse

Enghavevej 80 C, 3. sal, København

Arrangementsdato
Torsdag, 21. september 2017 - 17:00 til 18:30
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Vælg region