Illustrator-kursus

På kurset lærer du Illustrators vigtigste funktioner at kende. Vi afprøver de stærke funktioner til at tegne logoer, opbygge søjlediagrammer og anden præsentationsgrafik samt afprøver vektorisering af indscannet materiale, så det står knivskarpt, uanset hvor meget det skaleres op i størrelse.

Kurset byder også på en rundtur i de stærke funktioner til at opbygge farveskemaer og -harmonier med afsæt i en farve, som du selv vælger. Dette håndværk kan både bruges i Illustrator samt i Adobe InDesign, Microsoft Word og andre programmer.
Vi afprøver sammen, hvordan de færdige logoer og øvrige illustrationer gemmes til web, print og tryk, samt hvordan du kan åbne og redigere en PDF-fil i Illustrator.
Alt, hvad der kræves af dig, er, at du husker din bærbare computer samt strømforsyning og downloader den gratis prøveversion af Adobe Illustrator CC, der virker i 7 dage. Download din gratis prøveversion via dette link.
Bemærk at på linket henter du først Adobe Creative Cloud desktop app’en. Dernæst begynder app’en automatisk at hente den danske version af Illustrator. Hvis du ønsker at bruge engelsk version i stedet, fungerer det lige så godt. Vi håndterer begge sprogversioner på kurset.
Kurset tager udgangspunkt i Illustrator CC – men du kan sagtens følge med, hvis du bruger CS6-versionen eller tidligere versionsnumre.
Adresse

Studenterhuset, 1. sal, rum 314
Gammel Torv 10
9000 Aalborg

Arrangementsdato
Torsdag, 28. februar 2019 - 13:00 til 17:00
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Mandag, 25. februar 2019 - 12:00
Vælg region
Tilmeld