InDesign

På kurset lærer du InDesigns vigtigste funktioner at kende – både i forhold til tryksager og digitale udgivelser på iPad mv. Vi gennemgår værktøjspanelet, hvordan du bygger en annonce, en brochure eller en digital udgivelse op fra bunden, hvordan du formaterer teksten på den mest effektive måde, samt placerer billeder og grafik i dokumentet.

Lær, hvordan du tjekker dit dokument for fejl, og hvordan du opretter fejlfrie PDF-filer og iPad-publikationer.

Alt, hvad der kræves af dig, er, at du husker din bærbare computer samt strømforsyning og downloader den gratis prøveversion af Adobe InDesign CC, som virker i 30 dage.

Bemærk at på linket henter du først Adobe Creative Cloud desktop app’en. Dernæst begynder app’en automatisk at hente den danske version af InDesign. Hvis du ønsker at bruge den engelske version i stedet, fungerer det lige så godt. Vi håndterer begge sprogversioner på kurset.

Kurset tager udgangspunkt i InDesign i CC2018 – men du kan sagtens følge med, hvis du bruger en tidligere version.

Vi glæder os til at se dig.

Der åbnes for tilmelding onsdag den 6. marts kl. 11:00. Du skal være klar på tasterne – der er rift om pladserne.

Adresse

Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal,
1127 København K

Arrangementsdato
Tirsdag, 26. marts 2019 - 13:00 til 17:00
Pris for medlemmer
0 kr.
Tilmeldingsfrist
Mandag, 25. marts 2019 - 12:00
Vælg region