Job med mening, ansvar og indflydelse

Drømmer du om et job med mening, ansvar og indflydelse? Et job, hvor man er en del af noget større? Så brug et par eftermiddagstimer på at få mere viden om jobmuligheder for akademikere i regionerne.

Danske Regioner og Akademikerne inviterer i samarbejde med Region Nordjylland til et eftermiddagsarrangement, hvor vi sætter fokus på karrieremuligheder i Region Nordjylland. 

For glem alt om støvet bureaukrati og kedelig sagsbehandling. Akademikere i regionerne fortæller, at de arbejder i spændende faglige miljøer, at de samarbejder på tværs, og at de har opgaver, der har til formål at styre, administrere og udvikle det danske sundhedsvæsen og opgaver inden for socialområdet. Du kan se mere om akademikernes mangeartede og spændende jobs i regionerne her

Kom og hør meget mere om karrieremuligheder i regionerne og få inspiration til jobsøgning den 24. januar 2019 kl. 13 -16:30.

Du vil møde repræsentanter fra Region Nordjylland og specialkonsulent Thomas Kanstrup og økonomi- og planlægningskonsulent Morten Jensen, som begge er medarbejdere i Region Nordjylland.

Desuden vil der være et inspirationsoplæg om, hvordan du får bragt dig i spil til jobbet. Karrierekonsulent Frederik Iuel, Djøf, giver dig værktøjer og gode råd, som du kan bruge, både når du søger job i en region og i enhver anden virksomhed. 

Tilmeld dig senest den 22. januar 2019 her.

Vi glæder os til at se dig. 

Med venlig hilsen 
Danske Regioner og Akademikerne

Adresse

Regionshuset, Region Nordjylland,
Niels Bohrs Vej 30,
9220 Aalborg

Arrangementsdato
Torsdag, 24. januar 2019 - 13:00 til 16:30
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Tirsdag, 22. januar 2019 - 12:00
Vælg region