Karriere og karakterstyrker. Brug dine styrker i dit arbejdsliv – positiv psykologi

Har du lyst til at få nye indgangsvinkler til dit arbejdsliv, blive klogere på hvad der kendetegner dig og arbejde med dine egne styrker, så er workshoppen Karriere og Karakterstyrker noget for dig.

Er du træt af, at det er en småetableret sandhed, at du altid skal arbejde med dine svage sider for at blive bedre – så tilbyder vi dig en workshop, hvor du lærer om de 24 VIA karakterstyrker, som alle er en del af dig.

 

Du får indsigt i hvordan vi kan anvende karakterstyrker både på arbejde, til karriereplanlægning og i forhold til jobsøgning, MUS, ledelse og arbejdsmiljø. Du får værktøjer så du kan arbejde videre med dine egne styrker efter workshoppen.

 

De 24 karakterstyrker hører hjemme i den positive psykologi. Du bruger dem hver dag både på arbejde, hjemme, sammen med dine venner og når du bare er dig selv. De 24 styrker bruger du når du tænker, handler og føler. Nogle af styrkerne vil særligt kendetegne dig – det er dine topstyrker.

 

Du skal være klar til at deltage aktivt, da workshoppen vil indeholde små øvelser og refleksioner som du skal lave selv og i små grupper.  

 

Du vil møde en underviser og facilitator der har taknemmelighed, ærlighed, håb og optimisme, tilgivelse og nysgerrighed som sine 5 topstyrker. Hvis du tænker ”ej det kan man da ikke bruge til noget, når man går på arbejde” så kom og hør hvordan. Og bliv klogere på hvordan dine topstyrker kan komme i spil.

 

Inden kursusstart får du tilsendt et link, så du kan tage din egen styrkeprofil, den findes også på dansk – det er ganske gratis. Husk at medbringe profilen til workshoppen.

Er du nyuddannet? Bliv medlem af Facebook-gruppen KS-nyuddannede på vej, hvor vi deler ud af gode råd vedrørende karriere, jobsøgning, løn og meget andet. 

Adresse

KS –Åboulevarden 31 2. sal 8000 Aarhus C

Arrangementsdato
Mandag, 20. november 2017 - 16:30 til 19:30
Vælg region