Kom på besøg hos MT Højgaard i deres Virtual Design & Construction Lab

I de seneste år har MT Højgaard haft strategisk fokus på at være branchens førende inden for Virtual Design & Construction (VDC). Kommmunikation og Sprogs nye netværk for projekt- og forandringsledelse er blevet inviteret ind i MT Højgaards digitaliseringsunivers.

Præsentation:
VDC er en digital tilgang til projekter, som MT Højgaard har intensiveret brugen af til at designe, optimere og evaluere projektprocessen virtuelt, før de tager det første spadestik på byggepladsen. Ved at arbejde digitalt med byggeriet, inden det bygges i virkeligheden, opnår MT Højgaard  bl.a. en højere produktivitet i selve byggefasen. Det kræver en dedikeret indsats i virksomheden at sætte sig i det digitale førersæde i byggebranchen. Der er derfor stor fokus på både et ændret mindset, de rette medarbejderkompetencer, et stort engagement og ikke mindst en mere målrettet kommunikation, der skal være med til at sikre den førerposition inden for digitalisering, som er det  strategiske mål.

Om Niels Wingesø Falk:
Niels Falk har 20 års erfaring som civilingeniør og har studeret på Danmarks Tekniske Universitet, på University of Waterloo i Canada samt på IMD i Schweiz. Niels har arbejdet med nogle af Danmarks største byggeprojekter og har siden 2014 været divisionsdirektør i MT Højgaard, hvor han har haft en ledende rolle i forhold til at gøre virksomheden til den førende i byggebranchen inden for digitalisering.

Bemærk at målgruppen for dette arrangement er medlemmer af Sprog og Kommunikations nye netværk for projekt- og forandringsledelse.

 

Adresse

MT Højgaard
Knud Højgaardsvej 7
2860 Søborg

Indskrivning i receptionen fra kl. 17:00 - foredraget starter præcis kl. 17:30
Husk at komme til tiden 

Arrangementsdato
Onsdag, 4. oktober 2017 - 17:00 til 20:30
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region