Kom til netværksmiddag med KS i Vejle

Er du nysgerrig efter, hvor og i hvilke jobs andre medlemmer af Kommunikation og Sprog arbejder i Syd- og Sønderjylland? Trænger du til at udvide dit professionelle netværk? Eller har du ”bare” lyst til en hyggelig aften med god mad og drikke i socialt lag med dine fagfæller?

Så skynd dig at tilmelde dig denne aften med mulighed for alle tre dele og mere til…

Hvis du har en god idé til et arrangement i dit nærområde, så kom endelig frem med idéen, så vi kan arbejde videre med at gøre den til virkelighed.

På selve aftenen vil vi have nogle netværkslege parat, så vi kan lære hinanden bedre at kende.

Formand for Kommunikation & Sprog Per Lindegaard Hjorth deltager i aftenens arrangement og vil fortælle dig lidt om, hvad der sker i Forbundet i øjeblikket. 

Hvis du har lyst til at være med til at gøre idéer til virkelighed, prøver vi denne aften at danne en lokal netværksgruppe, som vil modtage al den hjælp og støtte, som der er brug for fra Regionsbestyrelsen i Sydjylland og sekretariatet i Forbundet.

Det er vigtigt med en lokal aktivitetsgruppe, da I som medlemmer på den måde vil få flere KS-arrangementer i lokalområdet og dermed tæt på jer. Derfor må du gerne tænke over, hvilke arrangementer, som du kunne tænke dig i dit lokalområde, og overvej om du vil være med i netværksgruppe. Der findes mange fordele ved at være med i en aktivitetsgruppe, fordele som du kan høre mere om på selve aftenen.

Hvis du ikke ønsker at deltage i en aktivitetsgruppe er det helt i orden, men så vil vi meget gerne have dine forslag til arrangementer i lokalområdet, som du bliver bedt om at aflevere til arrangementet, så der kan blive arbejdet videre med dem. Vi kan ikke garantere at alle forslag bliver til noget, men alle forslag er velkomne.

Dette vil vi tale meget mere om denne aften, hvor du kan møde nogle af regionsbestyrelsens medlemmer og formanden for Kommunikation og Sprog Per Lindegaard Hjorth.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet er du velkommen til at kontakte Michaell Møller på:

Mail: michaell103@yahoo.dk

Mobil: 23 20 92 62

Adresse

Hotel Scandic

Flegborg 8-10

7100 Vejle

Arrangementsdato
Mandag, 25. februar 2019 - 17:30 til 20:00
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Søndag, 24. februar 2019 - 22:00
Vælg region
Tilmeld