Morgenmøde for ledere: Mellemlederen i orkanens øje

Som mellemleder står du organisatorisk mellem flere lag. Du er derfor ofte i et krydspres mellem forskelligrettede forventninger fra både ledelse/direktion, medarbejdere og andre dele af organisationen. For at kunne agere i orkanens øje, kræver det derfor helt unikke kompetencer og opmærksomheder.

Mellemlederen er og bliver en fast bestanddel af organisationen som den sammenhængskraft, der binder det hele sammen. Som mellemleder skal du derfor være i stand til at balancere mellem interesser både opad og nedad i organisationen, og du skal kunne håndtere mange forskellige krav og forventninger.

På morgenmødet arbejder vi med:

  • Bevidsthed om egne ledelsesmæssige værdier, og hvornår værdierne kolliderer med ønsker fra organisationen
  • Hvordan mellemlederen kommunikerer budskaber til medarbejderne, som lederen måske ikke selv er enig i
  • Undersøgelse af, hvornår mellemlederen er tilfreds med sin egen ledelse, og hvordan mellemlederen i højere grad bliver i stand til at vurdere sine egne ledelsesresultater – særligt når det drejer sig om resultater af mere kvalitativ karakter
  • Skismaet mellem at være mellemleder og fagperson. Hvordan balancerer man mellem de to roller?

Oplægsholder er Birgitte Nortvig, selvstændig konsulent og ekstern lektor ved DTU, forfatter til bogen "Rådgiverhåndbogen – værktøjer og metoder til værdiskabende rådgivning". Hun har gennem de seneste 20 år bl.a. arbejdet med relationer og kommunikation og ledelse, med strategiske udviklingsprojekter, supervision og organisatoriske rådgiveruddannelser.

Dørene bliver åbnet kl. 8.00, hvor der serveres kaffe/te og en croissant, inden selve morgenmødet starter kl. 8.30.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.
Det er gratis at deltage for medlemmer.

Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. På morgenmødet vil der endvidere blive omdelt en deltagerliste, som udelukkende angiver navn og arbejdssted for deltagerne. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger, og at dit navn og arbejdssted vil fremgå af deltagerlisten. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation, og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig morgenmødet.
Adresse

Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø

Arrangementsdato
Onsdag, 3. april 2019 - 8:30 til 10:30
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region