Morgenmøde for ledere: Positiv psykologi og psykisk arbejdsmiljø – i lyset af arbejdsglæde og performance

På dette morgenmøde præsenteres du for to områder indenfor den positive psykologi; nemlig karakterstyrkerne og selvbestemmelsesteorien SDT´s tre grundlæggende psykologiske behov (autonomi, kompetence og tilhørsforhold) og for den nyeste forskning i sammenhængen mellem SDT og styrker. Du får viden og værktøjer, så du som leder kan hjælpe trivsel, performance og faktisk også hjælpsomhed på vej hos dine medarbejdere og i din organisation.

Tilbage i 2000 præsenterede psykologerne Martin Seligman og Mihaly Csikszentmihalyi Positiv psykologi som en videnskab omhandlende positive subjektive oplevelse, positive individuelle træk og positive institutioner med det formål at forbedre vores livskvalitet.

Den positive psykologi har været til debat og under beskydning for at negligere problemer, være alt for individ fokuseret – og for at fokusere ensidigt på det positive. Udtrykket ”at tage ja-hatten på” er for mange et synonym med den positive psykologi.

Men den positive psykologi har meget at byde på – også når det handler om det psykiske arbejdsmiljø og forholdet mellem trivsel og performance.

Der vil være oplæg, debat og øvelser. Og du behøver ikke have ja-hatten på - der er plads til både ja og nej.

Oplægsholder er Marianne Greve Jensen, konsulent i Kommunikation og Sprog. Marianne er ved at afslutte en Master i Positiv psykologi, og har især fokus på positiv psykologi i en arbejdsmæssig kontekst og praktisk erfaring med at brug positiv psykologi til organisationsudvikling og afholder workshops om trivsel og karakterstyrker i arbejdslivet.

Møderækken ”Inspiration og værktøjer til dig som er leder” er et samarbejde mellem: Bibliotekarforbundet, Kommunikation og Sprog, Dansk Psykolog Forening, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), Dansk Magisterforening, FAOD (Foreningen af Arkitekter og Designere), DDD (Den Danske Dyrlægeforening) og JA.

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet kl.

Adresse

i Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København 

Arrangementsdato
Torsdag, 21. september 2017 - 9:00 til 11:00
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region