Optimer din hverdag med Outlook

Har du også al for mange mails i din indbakke med røde flag, og bruger du din kalender til styring af møder og opgaver? Kunne du tænke dig at skabe 25 timer i døgnet? Så kom og hør hvordan du kan blive bedre til at bruge Outlook og få 1 time mere i døgnet.

Du har sikkert oplevet følelsen af frustration mange gange, når du møder ind på arbejde, åbner Outlook og bliver mødt med alt for mange uåbnede e-mails og ved, at nu skal du bruge en masse tid på at læse, slette, besvare, gemme i mapper, videresende osv. Det er en dårlig start på dagen og én som Outlook kan hjælpe dig med at klare hurtigere.

Oplægsholder Christoffer Riis Jensen har selv siddet med en enorm indbakke; haft e-mails som gik tabt i mængden, og derfor ikke blev besvaret; rodet rundt i de forskellige dele af Outlook med en flittig musehånd og ikke på nogen måde arbejdet optimalt.

I en verden hvor den digitale kommunikation i stigende grad fylder mere og mere, og mængden af denne konstant stiger, er det vigtigt at kunne bevare et overblik for at kunne udføre sit arbejde på bedste vis, og gerne uden at tabe noget af denne kommunikation undervejs.

Et stærkt element i at kunne bevare overblikket samt at skabe mere tid er ved at udnytte de systemer vi har tilgængelige i hverdagen. Et af disse systemer er Outlook.

De fleste af os bruger nok kun en brøkdel af de funktioner som Outlook tilbyder, og derfor har Christoffer Riis Jensen valgt at lave en guide, for at Outlook skal begynde at arbejde for os.

På aftenens workshop vil Christoffer Riis Jensen dele ud af tips og tricks fra bogen, og får man lyst til mere kan bogen købes til en fordelagtig medlemspris.

KS Midtjylland er vært med en sandwich undervejs i arrangementet, hvor der også vil være indlagte pauser.

Husk derfor at melde afbud af hensyn til forplejning.

Med venlig hilsen

KS Midtjyllands frivillige bestyrelse

Adresse

Åboulevarden 31, 2. sal
8000 Aarhus C  

Lokale: Floden

Arrangementsdato
Torsdag, 2. maj 2019 - 17:00 til 19:30
Tilmeldingsfrist
Onsdag, 1. maj 2019 - 18:00
Vælg region
Tilmeld