Orienteringsmøde om OK18

Forhandlingerne om de nye overenskomster i den offentlige sektor er afsluttede, og dermed er det tid til, at du som medlem skal stemme ved urafstemningen: Ja eller Nej. Det er nemlig medlemmerne, som beslutter, om KS i sidste ende skal vende tommelfingeren op eller ned til resultatet.

Men hvad er det egentlig, du skal stemme ja eller nej til? 

Det får du svaret på, på dette orienteringsmøde. 

Du kommer blandt andet til at høre om: 

  •  Hvad indeholder de indgåede forlig – hvor meget stiger lønnen og hvornår, hvordan er det med den betalte spisepause, er der nyt om arbejdsmiljøet og meget, meget mere. 
  •  Hvordan gik det i forhold til de krav, som KS stillede? 
  •  Hvad bliver det videre forløb? 
  •  (Et bud på) hvad der kommer til at stå i historiebøgerne om OK18. 

Og først og fremmest får du mulighed for at stille alle de spørgsmål, du har. Om indholdet. Om hvad der er nyt. Om processen. Om hvorfor det gik, som det gik. Og så videre. 

Vi serverer lidt at spise og drikke i forbindelse med mødet. 

Vi glæder os til at se dig!

Adresse

Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C

Arrangementsdato
Onsdag, 16. maj 2018 - 17:00 til 19:00
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region