Python-programmering for kommunikatører

Kurset er til dig, der arbejder sammen med programmører og ønsker en grundlæggende forståelse for deres håndværk og et fælles sprog. Python er et af de nemmeste programmeringssprog at komme i gang med og det er samtidig blandt de mest moderne, kraftfulde og udbredte. Det bruges blandt andet til kunstig intelligens og robot-styring – men også i web-sammenhænge. Det kan endda bruges til at arbejde med almindelige Excel-ark. Husk at medbringe din egen computer til kurset.

På dette halvdagskursus får du et indblik i programmering, så du efterfølgende kan dykke dybere på egen hånd eller kan indgå i en ligeværdig og meningsfuld dialog med programmører, IT-projektledere og andre IT-professionelle – både i kraft af det lærte, kursusmaterialet og de mange referencer, der stråler videre ud fra dette.

·         Få grundbegreberne indenfor programmeringssproget Python på plads

·         Tag et gratis og nyttigt programmeringsværktøj i brug

·         Skriv dit eget lille program

·         Et kig på best practise omkring kommentering i dit program

·         Få overblik over Python-programmers struktur, variable, operatorer, funktioner og objekter

·         Lær om integration til databaser og andre systemer, brug af libraries og andre centrale punkter

·         Bliv introduceret til brugerfladedesign og lær hvordan du kommer videre indenfor dette speciale

·         Tips og tricks til, hvordan du kommer videre på egen hånd

·         Meget af det lærte kan nemt overføres til andre programmeringssprog, eksempelvis JavaScript, Perl og andre scripting-sprog      

Kurset afholdes af Kåre Bjørn Jensen fra Intellia. Kåre har fra en oprindelig baggrund som grafiker været på mange års rejse i web- og app-landskabet. Han forklarer teknikken med almindelige ord og sikrer, at alle kursusdeltagere er med fra start til slut.

Adresse

Kommunikation og Sprog 
Hauser Plads 20, 3. sal
1127 København 

Arrangementsdato
Torsdag, 11. april 2019 - 9:00 til 13:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag, 10. april 2019 - 12:00
Vælg region
Tilmeld