Revolutioner din jobsøgning! Del 2

Er du træt af jobsøgningskurser fyldt med floskler og alt for meget salg? Vil du i stedet have praktiske eksempler på, hvordan du kan præsentere dig selv og inspirerende ideer, der virker? Så er det her den rigtige workshop for dig.

"Rickis jobsøgnings-teknikker er ubetinget de bedste, mest effektive og udbytterige, jeg har set og oplevet” - citat KS-medlem.

På workshoppen lærer du at:

- Ringe på stillingsopslaget og stille de rigtige spørgsmål

- Skabe et resultatorienteret cv og en fremadrettet ansøgning, der får dig til samtale

- Få kontrol over jobsamtalen og vise gennemslagskraft

- Netværke dig til et job, uanset om du er introvert eller ekstrovert

- Indsamle viden om dit fagområde, så du skiller dig ud i forhold til dine konkurrenter

- Få konstruktiv feedback på dine ansøgninger og cv

- og meget, meget mere…

Workshoppen tager udgangspunkt i faktuelle eksempler på, hvordan andre har haft succes i deres jobsøgning, hvad markedet efterspørger af en jobsøger, og hvordan jobsøgningen ser ud gennem rekrutteringspersonens øjne. Du vil gennem konkrete opgaver finde din egen vej til en succesfuld jobsøgningsproces og via effektive værktøjer og simple strategier være i stand til at føre den ud i livet. Workshoppen afholdes af jobsøgningsekspert Ricki Nielsen, som løbende indsamler viden gennem sit store rekrutteringsnetværk og de tusindvis af jobsøgende, han møder hvert år. Se mere om Ricki Nielsen, og hvad andre har sagt om hans kurser, på LinkedIn.

NB: for at deltage i del 2, skal du have deltaget i første halvdel af kurset. 

Adresse

Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal
1127 Kbh K

Arrangementsdato
Torsdag, 9. september 2021 - 9:15 til 13:15
Vælg region