Robotter påvirker arbejdsglæden. Men hvordan?

Mød KS på Folkemødet

Ingen tvivl om, at robotter og kunstig intelligens påvirker arbejdsglæden. Det har oversætterne vidst i mange år. Men hvordan? KS inviterer til debat om teknologi og arbejdsglæde på Folkemødet. Det foregår lørdag formiddag og vi håber, at alle de KS’ere der er på Folkemødet vil kigge forbi.

Robotterne kan overtage mange flere typer arbejdsopgaver end vi forestiller os. Også på områder som kommunikation, jura, sprog og journalistik påvirker robotter og kunstig intelligens allerede i dag det daglige arbejde.

Hvad betyder det for dagligdagen på jobbet, når maskinerne kan løse arbejdsopgaverne bedre eller næsten bedre end mennesker? Hvor er den menneskelige intelligens stadig uundværlig? Hvordan påvirker det mennesker, når de skal arbejde sammen med robotter? Føler vi mere eller mindre arbejdsglæde, bliver vi mere eller mindre tilfredse? Kan vi lade maskinerne om det kedelige, så vi kan løse de sjove opgaver? Eller er det faktisk lige omvendt?

 

De spørgsmål stiller KS til et panel af mennesker, der arbejder med, mener noget om, forsker i, eller selv har erfaringer med hvordan det påvirker arbejdsglæden, når teknologi kan overtage nogle af de opgaver som mennesker før løste.

 

KS-formand Per Lindegaard Hjorth deltager i panelet med sin erfaring i forhold til, hvordan oversættelsesområdet er mere eller mindre er overtaget af maskiner. De andre deltagere er Anders Hvid fra Dare Disrupt, Hanne Shapiro, der er innovationschef på Teknologisk Institut, Anna Ebbesen fra ReD Associates og moderator er Randi Hovmann fra Operate.

Vi glæder os til en spændende debat.

Adresse

K6 Akademikernes Hus, indgang via Østergade, Allinge, Bornholm

Arrangementsdato
Lørdag, 16. juni 2018 - 11:30 til 12:30
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region