Samtalesalon: Rådgiveren og kompetencerne

Hvilke krav stilles til den gode og effektive kommunikationsrådgiver? Hvad skal man kunne? Og hvordan sørger man for at blive involveret i de vigtige processer i virksomheden – både før, under og efter at for eksempel strategien skal implementeres?

Denne samtalesalon arrangeres i et samarbejde mellem K1 og Kommunikaton & Sprog.

Hør fra erfarne rådgivere og fra forskningen, hvordan kommunikationsrådgiveren kan få foden i døren til bestyrelseslokalet og maskinrummet, og hvad denne dybe og brede inddragelse stiller af krav til rådgiveren – og organisationen. Og få også mulighed for selv at deltage aktivt i diskussionen, når vi diskuterer kravene til fremtidens rådgiver.

Til denne samtalesalon, K1-salon, har vi inviteret to erfarne rådgivere, som vil give et indblik i, hvordan de helt konkret arbejder med at ’få en plads ved bordet’. Og vi præsenterer helt nye forskningsresultater, som beskriver kravene til den gode og effektive kommunikationsrådgiver.

K1-salonen arrangeres af Jesper Steen Mortensen, Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff.

K1 sætter sammen med lektor i Kommunikation fra KU, Gitte Gravengaard, fokus på disse spørgsmål i en række K1-saloner, hvor vi sammen med eksterne oplægsholdere skal diskutere kommunikationsrådgivning og kommunikationsrådgiverens rolle fra en række forskellige vinkler. K1-saloner er inspireret af samtalesaloner, fordi målet med dem er, at vi i fællesskab skal diskutere muligheder og dilemmaer fra vores egen praksis som rådgivere – og at vi sammen skal udvikle løsningsmuligheder og diskutere best practice.

Link til kort over Københavns Universitet her

Adresse

Københavns Universitet, Lokale 27.0.09
Njalsgade 136 & Emil Holms Kanal 2
2300 København S 

Arrangementsdato
Mandag, 1. april 2019 - 16:00 til 18:00
Tilmeldingsfrist
Torsdag, 28. marts 2019 - 12:00
Vælg region
Tilmeld