Skab forandringer med adfærdsdesign

Kom med KS til foredrag med Morten Münster, Skandinaviens førende ekspert inden for adfærdsdesign og forfatter bag ’Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag’.

Forandringerne vælter ned over os, og det går hurtigere og hurtigere. Så hvad er den mest effektive opskrift på at kunne følge med? Hvordan forandrer vi os hurtigere uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøet? Og hvilke helt konkrete tips og tricks til at skabe effektive forandringer har vi overset?

Dette løfter Morten Münster sløret for på denne helt særlige aften, hvor han indvier os i de mest effektive teknikker fra adfærdsdesign og deler ud af sine mange erfaringer med succesfulde og fejlslagne forandringsforsøg.

I foredraget gør Morten Münster op med de fejlagtige overbevisninger, der ofte står i vejen for effektive forandringer, og viser hvordan vejen til hurtige og effektive forandringer handler om:

  • at organisationer skal forandre sig mindre – ikke mere
  • at vi skal satse meget mindre på motivation som virkemiddel
  • at vi skal være uambitiøse

Med dig fra foredraget får du enkle og lavpraktiske råd, som du kan gå direkte tilbage og implementere i din organisation.

Om Morten Münster
Morten Münster er forfatter til bestselleren ’Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’ og aktuel med opfølgeren ’Jytte vender tilbage: Den umoderne guide til at skabe forandringer imod alle odds’.

Til dagligt rådgiver han danske og internationale organisationer om, hvordan de forandrer sig hurtigst, smartest og mest smidigt. Hans kunder tæller Adidas, Siemens, LEGO, Novo Nordisk, Ørsted, NATO og en lang række offentlige organisationer og NGO’er. Derudover er Morten Münster fast skribent for flere dagblade, fx Børsen og Politiken.

Praktiske informationer
Kom i god tid. Vi står klar ved indgangen fra klokken 18:30 og uddeler billetter til de tilmeldte. 

Der er et begrænset antal billetter, så vent ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du vil sikre dig en plads til arrangementet.

COVID-19
Hold øje med ODEONs retningsllinjer her.

KS Fyn er vært for en lille forfriskning i pausen, som kan bestilles ved en af de frivillige. Vi opfordrer til, at du i pausen holder god afstand og så vidt det er muligt, bliver siddende i salen.

Afmelding
Det er gratis for KS-medlemmer at deltage i arrangementet, men husk, at vi betaler for din plads til dette eftertragtede arrangement. Hvis du bliver forhindret i at deltage, skal du derfor afmelde dig på "Min side" på KS' hjemmeside, så vi har mulighed for at give din plads til en anden på ventelisten.

Husk at ’like’ vores facebookside her

Arrangementet er arrangeret af frivillige kræfter i
KS Fyns regionsbestyrelse
Adresse

Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C

Arrangementsdato
Tirsdag, 25. maj 2021 - 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region