Sprogwebinar om engelsk korrekturlæsning

Nu har du mulighed for at komme på kursus i engelsk korrekturlæsning uden at være fysisk til stede på kurset. Kurset varer en time. Du lærer at finde mange almindelige fejl i tekster. Ved gennemgangen får du forklaret, hvor du finder belæg for rettelserne.
Vores kurser foregår i Århus og i København, og det kan være langt at tage for at være på kursus i en time. Derfor er dette kursus sikkert noget for dig. Du kan sidde hvor som helst, for du skal blot bruge en computer og en internetforbindelse. En iPad eller tilsvarende kan også bruges.


Indhold
Er korrekturlæsning af engelske tekster en af dine opgaver? Har du problemer med at rette, fordi du er usikker, mht. hvad der er sprogligt korrekt? Eller oplever du ofte, at du ved, du har ret, når du læser korrektur, men at du ikke kan finde belæg for dit synspunkt?

Vi gennemfører mange kurser og uddannelsesforløb i engelsk korrekturlæsning. Måske er du ikke klar til et længerevarende kursus i korrekturlæsning; derfor kan vores gratis webinar med en introduktion til korrekturlæsning være det rigtige for dig.

På webinaret får du gennemgået eksempler på, hvordan vi arbejder med korrekturlæsning. Selv om vi kun har en time til rådighed, kan du være sikker på at blive udfordret på dine sproglige kompetencer.

Kursusmateriale
Du får kursusmaterialet sendt på forhånd. Så kan du printe det og tage relevante noter, efterhånden som du får gennemgået stoffet.

Sådan foregår det
Du får tilsendt et link til webinaret. For at få den bedste lyd anbefaler vi, at du bruger et headset. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chatfunktion. Efter webinaret kan du klikke på samme link og se en optagelse af webinaret. Det vil sige, du ikke behøver afsætte en time på et bestemt tidspunkt. 

Underviser
Jane Hansen


Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på:
5194 9444
jane@sprogseminar.dk

Læs mere, og tilmeld dig her.

Arrangementsdato
Fredag, 24. maj 2019 - 13:00 til 14:00
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Torsdag, 23. maj 2019 - 12:00
Vælg region