Sprogwebinar om at skrive til nettet

At skrive en god tekst til nettet kræver at du ved hvad der virker. Hvis du savner inspiration til at blive en bedre webskribent, er dette webinar noget for dig.

Indhold og forberedelse 
Du får gennemgået hvad du særligt skal være opmærksom på inden du lægger din tekst på nettet. Inden kurset får du en tekst som du selv kan arbejde med så den bliver klar til at blive lagt på nettet.
Du kan bl.a. se på 

  • hvordan teksten kan fange læserens opmærksomhed 
  • hvordan afsnit og overskrifter kan støtte læsningen på skærmen 
  • hvordan du kan gøre teksten lettere at forstå og hurtig at skimme. 

Sådan foregår det 
For at kunne deltage i vores webinar skal du blot bruge en computer og en internetforbindelse. En iPad eller tilsvarende kan også bruges. Når vi har modtaget din tilmelding, får du automatisk en bekræftelse på at du er tilmeldt. 

På et senere tidspunkt får du et link. På selve dagen for webinaret skal du klikke på linket ca. 5 minutter før vi går i gang. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chatfunktion. 

Gense webinaret 
Eftersom vi livestreamer på YouTube, kan du efter webinaret klikke på samme link og se en optagelse. (Du behøver altså ikke afsætte en time den dag webinaret bliver afholdt). 

To grupper af deltagere 
På det kommende webinar vil mange deltagere være online. Derudover vil der være en mindre gruppe deltagere som er fysisk til stede. Hvis du foretrækker at være til stede, skal du tilmelde dig vores gratis kursus om at skrive til nettet

Komma 
Hvis du synes der mangler kommaer i denne tekst, er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis webinar om komma

Underviser: Tina Reichstein.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på: 3888 0912 jane@sprogseminar.dk.

Læs mere, og tilmeld dig her.

Arrangementsdato
Fredag, 22. februar 2019 - 11:30 til 12:30
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Tilmeldingsfrist
Onsdag, 20. februar 2019 - 12:00
Vælg region