TALENT & TAPAS

Har du også svært ved at sætte ord på de kompetencer, du får eller har fået ved at være frivillig spejderleder, frivillig i fredagsbaren, frivillig i en humanitær organisation – eller noget helt fjerde?

Så kom med til Talent & Tapas d. 27/2, hvor Studenterhus Aarhus i samarbejde med Aarhus Universitet holder et brag af en event med inspirationsoplæg og matchmaking mellem dig og studerende, der arbejder frivilligt.

KS er blevet inviteret med, og når der er match making mellem studerende og virksomheder, står vi der i form af Marianne Greve og giver sparring på, hvordan studerende kan præsentere og formidle deres kompetencer erhvervet ved frivilligt arbejde. Dette gælder både på LinkedIn og andre SoMe-platforme med udgangspunkt i storytelling samt helt konkret på sit CV.

Eventen:
Hensigten er, at du bliver bedre til at omsætte dine erhvervsmæssige erfaring og oparbejdede kompetencer gennem frivilligt arbejde. Det gør vi i et anderledes set-up, hvor du – over en lækker running-tapas-dinner – bliver sat sammen med forskellige erhvervsfolk.

Planen er, at I skal udveksle spørgsmål, erfaringer, tanker og idéer med hinanden. Du kommer I kontakt med forskellige erhvervsfolk, og får mulighed for at høre hvad de lægger vægt på i deres rekrutteringsprocess - og du får selv øget dit kendskab til de kompetencer, du får gennem frivilligt arbejde. Forhåbentlig går du derfra med en større bevidsthed om dine kompetencer, samt hvordan du kan kommunikere dem.

Program:
16.30: Velkomst
16.45: Inspirationsoplæg fra Roskilde Festival og Muskelsvindfonden under overskriften:

  •  Skab vejen til jobbet gennem frivilligt arbejde

17.45: Running-tapas-dinner

  • Matchmaking mellem virksomhedsrepræsentanter og studerende

19.00: Networking
19.30: Tak for i aften

Hent din gratis billet her: https://billet.studenterhusaarhus.dk/49477/Talent_Tapas 

Adresse

Studenterhuset, Stakladen
Nordre Ringgade 3
8000 Aarhus

Arrangementsdato
Onsdag, 27. februar 2019 - 16:30 til 19:30
Tilmeldingsfrist
Tirsdag, 26. februar 2019 - 20:00
Vælg region