Tyskland efter valget

Kunne du tænke dig at høre lidt om, hvor Tyskland står efter valget, og hvad valget faktisk viste om Tyskland? Vores store naboland bliver i stadig højere grad en bærende kraft i EU, så hvad betyder det for os andre?

Kom til arrangement med Marc-Christoph Wagner, som er Nordeuropa-korrespondent for den tyske tv-station ARD. Marc-Christoph Wagner er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og Humboldt-Universität zu Berlin. Han er født i Berlin, men har boet og læst i Danmark i en del år.  

I løbet af aftenen vil Marc-Christoph komme ind på tendenser, emner og ikke-emner i valgkampen, nye partier og lidt om, hvorfor tyskerne så valgte, som de gjorde osv. Lige nu ser det jo ud til, at Tyskland modsat mange andre lande holder fast i det bestående, men er det faktisk kun på overfladen? Og hvad betyder det for resten af EU, at tyskerne har valgt, som de gjorde?

Kommunikation og Sprog byder på en sandwich til arrangementet, så husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage. Vi vil gerne undgå at smide en masse sandwich ud! Der kan også være en lang venteliste med andre medlemmer, der gerne vil have tilbuddet i stedet for dig!

Vi glæder os til at se jer.

Per Lindegaard Hjorth & Pia Tønder

Adresse

Forbundets lokaler, Hauser Plads 20, København K

Arrangementsdato
Tirsdag, 31. oktober 2017 - 17:30 til 20:00
Vælg region