Vil du være med i en læsegruppe?

Eller vide, hvad en læsegruppe kan give netop dig. Du elsker sprog, men bruger det måske ikke helt så meget i dit arbejde længere? Eller du får ikke lige taget dig sammen til at læse udenlandsk litteratur? Men du kunne godt tænke dig at genopfriske eller holde dit engelske, tyske, franske, spanske eller … ved lige.


Det har du mulighed for nu, hvor Seniornetværket inviterer alle medlemmer af KS til et spændende arrangement, hvor Signe Foght, der er litteraturformidler og bibliotekar på Rødovre Bibliotek, vil fortælle om, hvad en læseklub kan bidrage med.

Signe vil i sit oplæg komme ind på:

  • Læsegrupper og læsning som social aktivitet
  • Hvorfor tale om bøger? Dem læser man da!
  • Hvorfor deles om læsning?
  • Skal man drikke the for at være med i en læseklub?

Efter Signes oplæg vil nogle af medlemmerne af de nuværende læsegrupper fortælle lidt om deres spæde erfaringer. Og så vil vi også se, om der er grundlag for at danne flere læseklubber.

Efter oplæggene vil vi servere en sandwich og lidt drikkeligt og samtidig finde ud af, om vi er nogle, der har nogle fælles sproglige eller emnemæssige fællesskaber. Og om vi er nogle, der har lyst til at forsøge os med en læsegruppe.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Per Lindegaard Hjorth (plh@kommunikationogsprog.dk).

Adresse

Forbundets lokaler, Hauser Plads 20, 3. sal, København

Arrangementsdato
Tirsdag, 10. oktober 2017 - 17:00 til 19:00
Vælg region
Tilmeld