Virksomhedsbesøg: Siemens Gamesa

Nu har du – helt ekslusivt for medlemmer af Kommunikation & Sprog – mulighed for at komme med på virksomhedsbesøg hos Siemens Gamesa Renewable Energy.

Vi har helt ekslusivt for personer, der ikke er kunder, fået godkendt en rundvisning på Siemens. Rundvisningen starter kl. 17.30, så kom gerne lidt før.

Efter rundvisningen vil Esben Keller holde oplæg omkring, hvordan han og kollegerne arbejder med at sikre ens terminologi på tværs. For et år siden fusionerede Siemens Windpower nemlig med spanske Gamesa, der betyder, at mange systemer og projekter skal samkøres.

Esben Keller er uddannet cand. mag. i Sprog og International Virksomhedskommunikation (engelsk/it) fra AAU i 2006. Efter endt uddannelse arbejdede Esben med marketing, inden han i 2013 startede som Technical Writer hos Siemens. Han har gennem de seneste år primært skrevet og opdateret arbejdsinstruktioner til opbygning af vindmøllevinger. Esbens erfaring og viden om processerne i Siemens Gamesa Renewable Energy har ført til hans nuværende stilling som PLM Systems Specialist, hvor han i dag arbejder med optimering af dokumentationsprocesser.

KS Nordjylland byder på lidt mad og drikke.

Vi glæder os til at se dig. 

Med venlig hilsen
Cecilie, Charlotte, Marjorie, Christina, Pernille og Louise.
KS Nordjyllands frivillige bestyrelse

OBS afmelding!
Det er gratis for KS' medlemmer at deltage i arrangementet, medmindre andet er angivet. Men husk, at vi betaler for din plads. Hvis du mod forventning skulle blive forhindret i at deltage i et arrangement, som du har tilmeldt dig, skal du derfor afmelde dig før tilmeldingsfristens udløb på "Min side" på KS' hjemmeside, så vi har mulighed for at give din plads til et andet medlem. Alle afmeldinger efter tilmeldingsfristen skal ske både på KS Medlemsnet og pr. mail til ksnordjylland@gmail.com.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Adresse

Receptionen ved Siemens Gamesa Renewable Energy

Assensvej 11

9220 Aalborg

Arrangementsdato
Tirsdag, 2. april 2019 - 17:30 til 20:00
Pris for medlemmer
Gratis for medlemmer af KS
Billede
Tilmeldingsfrist
Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig, da tilmeldingsfristen er overskredet
Vælg region